BUSTURE FRA ÅKIRKEBY OG OMEGN
Rytterknægten
SYDTUR 9,00-17,00
Turen starter med at vi kører til Almindingen, som er Bornholms største statsskov. Her kører vi op til Rytterknægten, og ser Bornholms højeste punkt, Kongemindet. Herfra vandrer I til Ekkodalen. Turen går videre gennem Åkirkeby til Dueodde, en af Europas fineste sandstrande. Her gøres ophold hvor der er mulighed for at spise den medbragte mad, samt gå en tur i klitterne. Derefter køres gennem det lille fiskerleje Snogebæk og Nexø til Svaneke, hvor der bliver mulighed for at smage en røget sild og gå en tur på glastorvet samt besøge et bolsjekogeri. Herfra køres til Brændegårdshaven, Bornholms Sommerland, her findes Vandland, Svævebaner og Robåde m.m.
Som alternativ til Brændesgårdshaven, kan man vælge enten Natur Bornholm i Åkirkeby, som er et natur- og oplevelsescenter, der gennem interaktive udstillinger, virtuel teknologi, samt naturvejledning har til formål at styrke interessen og forståelsen for øens natur og kultur. Eller Bornholmertårnet på Dueodde det er et oplevelsescenter hvor I medguide oplever et tidligere totalt hemmeligstemplet militært område. Det blev åbnet første gang for offentligheden i foråret 2015. I NATO´s tidligere lyttepost er der lavet en stor billedudstilling, som fortæller om 2. Verdenskrig og Bornholms helt særlige rolle, hvor øen blev bombet efter Danmarks befrielse; og især om ”Den Kolde Krig” og dens betydning for øen
Rokkestenen i Paradisbakkerne
SYDTUR 9,00-16,00
Turen starter med at vi kører til Almindingen, som er Bornholms største statsskov. Her kører vi op til Rytterknægten, og ser Bornholms højeste punkt, Kongemindet. Herfra vandrer I til Ekkodalen. Turen går videre gennem Åkirkeby til Dueodde, en af Europas fineste sandstrande. Her gøres ophold hvor der er mulighed for at spise den medbragte mad, samt gå en tur i klitterne. Derefter køres gennem det lille fiskerleje Snogebæk og Nexø til Svaneke, hvor der bliver mulighed for at smage en røget sild og gå en tur på glastorvet samt besøge et bolsjekogeri. Turen slutter i Paradisbakkerne.
Jons Kapel
NORDTUR 9,00-17,00
Fra Rønne kører vi gennem Hasle Lystskov og Hasle til Johns Kapel herfra går I til Vang. Fra Vang kører vi til Hammershus hvor der er mulighed for at spise den medbragte madpakke samt se på borgen. Videre gennem tvillingebyerne Sandvig og Allinge, op langs kysten til Helligdomsklipperne, hvor der er ophold til at se klipperne og ”den sorte gryde”. Herefter videre til Gudhjem, en af Danmarks smukkest beliggende byer. Her bliver der et ophold, til at se byen på egen hånd. Herfra kører vi til Østerlars Rundkirke, Bornholms største rundkirke, som er vores sidste stop i dag.
Udsigt over Gudhjem
FORSLAG 1: Bustur Helligdommen, Gudhjem, Østerlars Rundkirke og Hammerknuden på egen hånd.
Turen starter kl. 8,30 hvor vi kører til Helligdomsklipperne ved Rø, for at se det smukke klippeparti. Derefter kører vi ind i landet til Østerlars Rundkirke, Bornholms største rundkirke. Herefter videre til Gudhjem, en af Danmarks smukkest beliggende byer. Her bliver et ophold, til at se byen på egen hånd. Efter besøget i Gudhjem køres til Hammershus, hvor i på egen hånd udforsker Hammerknuden. I kan vælge at gå på Stenbrudsmuseet Moseløkken (husk at bestille tid) eller tage en guidet rundvisning på Hammershus (husk at bestille tid) eller gå Hammerknuden rundt. Kl. 17,15 kører vi tilbage til overnatningsstedet. Første halvdel af turen køres, så den slutter på Hammershus kl. 12,00.
Natur Bornholm
FORSLAG 3. : Bustur Helligdommen, Gudhjem, Østerlars Rundkirke og Natur Bornholm.
Turen starter kl. 8,30 og vi kører ad Strandvejen gennem Tejn, Bornholms største fiskerleje til Helligdomsklipperne ved Rø, hvor vi ser det smukke klippeparti, derfra videre til Gudhjem, en af Danmarks smukkest beliggende byer. Her bliver et ophold, til at se byen på egen hånd. Derefter kører vi ind i landet til Østerlars Rundkirke, Bornholms største rundkirke. Efter et besøg i Østerlars rundkirke, kører vi til Natur Bornholm i Åkirkeby, som er et natur- og oplevelsescenter, der gennem interaktive udstillinger, virtuel teknologi, samt naturvejledning har til formål at styrke interessen og forståelsen for øens natur og kultur. kl. 15,00, køres tilbage til overnatningsstedet.
Bornholmertårnet
FORSLAG 7: Bustur Bornholmertårnet, Svaneke og Almindingen.
Turen starter kl. 8.30 hvor vi kører til Bornholmertårnet ved Dueodde. Det er et oplevelsescenter hvor I med guide oplever et tidligere totalt hemmeligstemplet militært område. Det blev åbnet første gang for offentligheden i foråret 2015. I NATO´s tidligere lyttepost er der lavet en stor billedudstilling, som fortæller om 2. Verdenskrig og Bornholms helt særlige rolle, hvor øen blev bombet efter Danmarks befrielse; og især om ”Den Kolde Krig” og dens betydning for øen. Arrangementet afsluttes med en spændende Spionjagt. Udsigten fra det 70 meter høje tårn er ganske enkelt betagende, med et fantastisk view ud over Dueodde og en stor del af Østbornholm. Og bare rolig – der er elevator for de der ikke orker trappen med over 400 trin. Udsigten er kåret til Bornholms Bedste. Ud af Undervisningsministeriets Historiekanon på 29 emner, berører Bornholmertårnet 4 emner. De 4 emner er ”Murens Fald”, ”Maastricht 1992”, ”Augustoprør og Jødeaktion 1943” samt ”FN´s Verdenserklæring om Menneskerettighederne”. Efter I har brugt ca. 2 timer i og omkring Bornholmertårnet, går I selv til Dueodde og ser en af Europas fineste sandstrande. Kl. 13.00 henter bussen jer ved parkerings-pladsen. Herfra køres til Svaneke, hvor der bliver mulighed for at smage en røget sild og gå en tur på glastorvet samt besøge et bolsjekogeri. Når I er forsynede med røgede sild og bolsjer kører bussen jer til Almindingen, som er Bornholms største statsskov. I bliver sat ved Rytterknægten hvor Bornholms højeste punkt, Kongemindet ligger. I klart vejr kan I se en stor del af Bornholm fra toppen. Herfra vandrer I til Ekkodalen hvor bussen venter på jer og sørger for at I er hjemme på lejrskolestedet kl. 17.0
Hammershus
SLIPTUR TIL NORDLANDET
Kl. 8,30 bliver I kørt til Hammershus, herfra kan I vælge at gå på Stenbrudsmuseet Moseløkken (husk at bestille tid) eller tage en guidet rundvisning på Hammershus (husk at bestille tid) før i går Hammerknuden rundt. Kl. ca. 17,15 bliver I kørt tilbage til overnatningsstedet, efter nærmere aftalt sted med chaufføren.
Christiansø
SEJLTUR TIL CHRISTIANSØ
Fra overnatningsstedet køres til Gudhjem, hvorfra Christiansøfarten sejler til Danmarks østligste punkt. Kl. ca. 15,15 kommer i tilbage til Gudhjem, hvorfra i enten kan vælge at blive kørt tilbage til overnatningsstedet med det samme, eller man kan gå lidt i Gudhjem inden I bliver kørt tilbage.
Bornholms Rovfugleshow
ANDRE SLIPTURE
Endvidere arrangeres slipture til Bornholmertårnet, Natur Bornholm, Bornholms Middelaldercenter, Bornholms Rovfugleshow eller Brændesgårdshaven med flere.
Bemærk: Der tages forbehold for ændringer af tidspunkter og rækkefølgen i turforslagene.
Download: BUSTURE FRA ÅKIRKEBY OG OMEGN
pdf, 244.2K, 11/03/22, 140 downloads